4-Stjerners Rejse
star
5.0

4-Stjerners Rejse « Serie fra 2011

Serie fra 2011

Broadcast info
Genre: Mad, Madlavning, Rejse

***Obs: Vi gennemgår løbende vores programmer for at sikre, at de lever op til vores standarder. Som en del af det arbejde har vi p.t. taget nogle af programmerne af Dplay.*** Turen går til destinationer som London, Dubai, New York, Stk..

Petersborg når 4 kendte danskere rejser til udlandet for hver især at byde de andre på et måltid, ingen sent vil glemme. Nogle går all in på lokale specialiteter, mens andre tager en bid af Danmark med i ’rygsækken’.

Episode 1

I 4-Stjerners Rejse kan du i aften tage med de fire drengerøve Tomas Villum Jensen, Mads Vangsø, Alexandre Willaume og Jonas Schmidt til Siciliens hovedstad Palermo. Det bliver alt andet end kedeligt, når Tomas Villum Jensen som vært for den første dag udfordrer sine rejsefællers styrke, koncentration og forfængelighed på golfbanen. Og det er endda ikke det hele. På ægte italiensk vis tester Tomas Villum Jensen også sine tre venners mavesække, når menuen står på seks retter, hvor der ikke er sparet på osten.

Episode 2

Når Vupti-Pede alias Alexandre Willaume i aftenens 4-Stjerners Rejse er vært for sine tre rejsefæller Tomas Villum Jensen, Mads Vangsø og Jonas Schmidt, er temaet både sødt og velsmagende. Drengenes anden dag i Palermo byder nemlig på et besøg i et konditori, hvor ejeren Adriana udfordrer drengenes kunstneriske færdigheder. Og så kommer det mest af alt til at ligne en børnefødselsdag, når Alexandre selv skal pynte op til en middag i maritime og meget små - omgivelser på en fiskerbåd.

Episode 3

På tredjedagen i 4-Stjerners Rejse er det blevet Mads Vangsøs tur til at være vært. Og der er ikke bare højt til loftet, men slet ikke noget tag, når de tre drengerøve Tomas Villum Jensen, Jonas Schmidt og Alexandre Willaume bliver budt på en bid af Siciliens historie i en gammel kirke. Sede fire danskere synge jazz, når dagens udfordring fører os helt ind i kulisserne på Operaen i Palermo. Og vær med, når Mads Vangsø knytter bånd med den søde og gæstfri Mama, som åbner sit hjem og ikke mindst sit køkken. Rosinerne i pastaen er der dog delte meninger om.

Episode 4

Jonas Schmidt er rosinen i pølseenden, og ikke den eneste rosin i aftenens udgave af 4-Stjerners Rejse, hvor ugens vinder skal kåres. Men først skal værtens tre rejsefæller, Tomas Villum Jensen, Alexandre Willaume og Mads Vangsø dog igennem en noget uhyggelig oplevelse, når Jonas på fornemste vis guider dem igennem katakomberne i Palermo med over 800 balsamerede lig. Se også hvordan det går, når Jonas beslutter sig for at lære italienerne at lave dansk mad og tager chancen med hensyn til aftenens menu. De tre gæster skal nemlig ikke have noget nyt, tværtimod.

Episode 5

I 4-stjerners Rejse drager Hella Joof, Jarl Friis-Mikkelsen, Christina Sederqvist og og Anna Neye Poulsen til den arabiske miniput-stat Dubai for at tilbringe nogle begivenhedsrige dage. Og vært på den første dag er Hella Joof, som midt i den skoldhede ørken synes, at de alle sammen skal forholde sig til noget så blodigt som halalslagtning af en sød lille ged. Det bliver da også noget af en følelsesmæssig oplevelse for de fire, som alle knytter bånd til dyret ¿ og har problemer med at spise det bagefter.

Episode 6

Komikeren Christina Sederqvist er noget af en vildbasse og på andendagen i Dubai skal der fart over feltet. Se med, når Hella Joof, Anna Neye Poulsen og den stakkels mavesyge Jarl Friis-Mikkelsen kører ørkenræs, og find ud af om det lykkes Jarlen ikke at kaste op undervejs. De fire stjerner besøger også et privat arabisk hjem, hvor Christina har tilberedt en skøn hjemmelavet gryderet ¿ og oven i købet haft overskud til at bage boller til næste dag.

Episode 7

Til vands, til lands og i luften! På de Hella Joof, Jarl Friis-Mikkelsen, Christina Sederqvist og og Anna Neye Poulsens tredje dag i Dubai, hvor komikeren Anna Neye Poulsen er vært for de andre, går turen opad i det blå ¿ i luftballon. Den mavesyge Jarl må blive i sengen, selv om det er hans fødselsdag, og det giver mulighed for en tøsedag, hvor de tre piger laver masser af sjov og køber gaver til deres syge rejsekammerat. Om aftenen stabler Anna på trods af sine manglende evner i et køkken en fornem middag på benene, og Jarlen kommer op af sengen for at blive fejret.

Episode 8

I 4-Stjerners Rejse er det blevet Jarl Friis-Mikkelsens tur til at være vært for sine tre rejsefæller, Hella Joof og komikerpigerne Christina Sederqvist og Anna Neye Poulsen. Og de tre piger bliver virkelig udfordret, når programmet står på fiskeri ombord på en vaskeægte kutter. Se med, når Hella og Christina ligger ned og fisker og find ud af, om det lykkes nogen af dem at få bid. Den sidste aften skal der kåres en vinder, og det sker efter både mavedans og smeltet is.

Episode 9

I 4-Stjerners Rejse tager Uffe Holm, Thomas Bo Larsen, Dan Rachlin og Saseline Sørensen denne uge til New York for at spendere fire dage i hinandens selskab. Uffe Holm er den første til at være rejseleder for de andre, og man kan roligt sige, at han får dem alle sammen på glatis, når de bliver bedt om at optræde med stand up på en lille klub i Brooklyn. Se med, og find ud af om Thomas Bo Larsen kan tale engelsk, om Saselines skønhed er nok til at bære hende igennem tre minutters optræden og om Dan Rachlins dj-jokes er sjove.

Episode 10

Skuespilleren Thomas Bo Larsen har aldrig været i New York før, men han kender en derovre, som han glæder sig til at møde. På andendagen i 4-Stjerners Rejse tager han sine rejsekammerater Uffe Holm, Dan Rachlin og Saseline Sørensen med på et besøg i ishockeyklubben New York Islanders for at hilse på den danske spiller Frans Nielsen. Det bliver både til en tur på isen og til en snak i omklædningsrummet, der i den grad lugter af mand. Se også med, når Thomas trækker i sit stiveste puds, og serverer New Yorks bedste bøffer.

Episode 11

Menuen står på sundhed, når Saseline Sørensen er rejseguide i 4-Stjerners Rejse. Den smukke sangerinde holder sig i form med hot yoga - som hun synes at hendes tre mandlige rejsekammerater skal prøve kræfter med efter to dage med alt for meget mad og drikke. Se med, når den tatoverede hot yoga-instruktør Tricia svinger pisken over de svedende kendisser, når Saselines jamaicanske ven serverer spicy mad i sin hyggelige restaurant, og når Saseline får tårene frem i øjenkrogene på de tre drengerøve med sin rørende sang.

Episode 12

Det er blevet den legendariske dj Dan Rachlins tur til at være rejseguide i 4-Stjerners Rejse. Og netop på denne dag er det 30 år siden John Lennon blev myrdet. Se med, når Dan tager sine tre rejsefæller med en tur ned ad memory lane, og sammen med hundreder af fans fra hele verden mindes den store sangskriver i Central Park. Det er også deltagernes sidste dag i byen, og der skal findes en vinder blandt de fire rejsekammerater. Men først skal Saseline en tur i skumbad og ganerne skal forkæles med god italiensk mad.

Episode 13

I aftenens 4-Stjerners Rejse tager politikerne Villy Søvndal og Niels Helveg Petersen og komikerne Jan Gintberg og Lars Hjortshøj til den russiske storby Sankt Petersborg. Og den første rejseguide er Jan Gintberg, som under temaet "Kulde" først og fremmest tester sine rejsefællers evne til at holde varmen i minus tyve grader. Se med, når de fire herrer quizzer i sneen, og når deres aftensmad indtages - ja, udendørs.

Episode 14

I Sankt Petersborg er det blevet Villy Søvndals tur til at være guide for sine tre rejsekammerater Niels Helveg Petersen, Jan Gintberg og Lars Hjortshøj. Og det bliver blandt andet til et bevægende møde med en ældre dame med en ualmindeligt barsk livshistorie, en varm omgang rødbedesuppe og en hel masse kosak-dans ¿ alt sammen skyllet ned med vodka.

Episode 15

Niels Helveg Petersen skal være guide for sine rejsekammerater Villy Søvndal, Lars Hjortshøj og Jan Gintberg i Sankt Petersborg, og de skal både have et indblik i byens historie og se nogle af de klassiske seværdigheder. Hvad synes drengerøvene Gintberg og Hjortshøj om Vinterpaladset? Kan Villy åbne en champagneflaske med sabel? Og hvad er det mon for en fisk, de fire herrer spiser til hovedret?

Episode 16

Det er blevet den sidste dag i Sankt Petersborg og samtidig juleaften. Derfor har dagens vært, Lars Hjortshøj, besluttet, at hans rejsekammerater Jan Gintberg, Villy Søvndal og Niels Helveg Petersen skal opføre et krybbespil på et lokalt børnehjem. Gå ikke glip af Jan Gintberg i rollen som den højgravide jomfru Maria eller Lars Hjortshøj, der i et privat hjem tilbereder en klassisk russisk julemenu.

Episode 17

I aftenenes 4-Stjerners Rejse er rapperen Clemens vært for sine tre musikalske rejsekammerater Jon, Kato og Sukkerchok-Malene i danskernes foretrukne storby, London. Se, om de fire musikere får lavet en landeplage af et hit, når de går i studiet for at indspille. Bedøm selv om Clemens taler flydende engelsk, når han handler på et lokalt marked og se, om Malene kan lide pølser stegt på pande.

Episode 18

Det er blevet Malene Qvists tur til at være vært for sine musikalske venner Jon, Kato og Clemens i London. Og det bliver på ægte tøsemaner, når hun sætter drengene til at male på porcelæn og selv bager de fineste cupcakes til tebordet. De tre drenge får også brug for deres musikalitet, når de skal lære at stompe ¿ som er en noget alternativ måde at frembringe rytmer på.

Episode 19

På tredjedagen i London, er det blevet Katos tur til at være vært. Og det bliver langt fra kedeligt, når Clemens, Malene og Jon skal tilbringe en dag som ægte engelske jægere. Se, om de fire venner kan skyde med riffel, om Malene kan klare at plukke en fasan uden at kaste op, og om Kato ¿ som slet ikke kan lave mad - kan finde ud af at tilberede de nyskudte fasaner.

Episode 20

Jon er vært på den sidste dag i London, og han vil starte på en ny livsstil. Det synes han også at de andre tre bør, så dagen byder både på løbetræning, fodbold og salat. Se, om Clemens har talent for at spille fodbold, om det klæder Jon at være kronraget, og gå ikke glip af de fire musikere på antikmarked, hvor Jon lærer de andre at prutte om prisen.

Episode 21

Så er der 4-Stjerners Middag i Marrakesh med Jim Lyngvild, Lotte Heise, Gitte Nielsen og Anne-Grethe Bjarup Riis. Det er Jim Lyngvild, der har tjansen som vært for sine rejsekammerater på den første dag i Marrakesh. Han har forberedt et fantastisk photo-shoot med kjoler og make-up artist midt i den marokkanske ørken. Kig med, når Anne-Grethe Bjarup Riis, Lotte Heise og ikke mindst Gitte Nielsen giver den gas som fotomodeller, og se, om Jim kan lave mad.

Episode 22

På dag to i Marrakesh er Anne-Grethe Bjarup Riis vært for sine rejsekammerater, og hun har arrangeret en madskattejagt på et lokalt marked. Det bliver blandt andet til mødet med kogte fårehoveder, snegle og ekstremt søde kager, og senere på dagen står udfordringen på marokkansk folkedans.

Episode 23

Lotte Heise er vært på tredjedagen i Marrakesh, hvor hun synes, at hendes rejsefæller, Jim Lyngvild, Gitte Nielsen og Anne-Grethe Bjarup Riis, skal opleve det ægte Marokko. Derfor skal hendes tre rejsekammerater klædes anstændigt på og forsøge sig som kyllingesælgere på det lokale marked. Dagen afsluttes med en middag i et privat hjem.

Episode 24

Det er blevet den sidste dag i Marrakesh, og Gitte Nielsens tur til at være værtinde for de Jim Lyngvild, Lotte Heise og Anne-Grethe Bjarup Riis. Hun synes, de trænger til en stille og rolig dag, og byder derfor på en dag i afslapningens tegn. Se med, når Jim Lyngvild, Anne-Grethe Bjarup Riis og Lotte Heise bager marokkanske kager og giver hinanden massage, og se Gitte danse sig igennem et supermarked.

Episode 25

Håndboldspilleren Lars Rasmussen, sangerinden Julie Bertelsen og stand-up'erne Geo og Carsten Bang drager i aftenens program til Istanbul, hvor Julie lægger ud med at være guide for de tre mænd. Det bliver til en dag med både sødt og stærkt, når der blandt andet skal indtages tyrkiske kager og ryges vandpibe.

Episode 26

Kan man spise yoghurt med pinde? Det spørgsmål og mange flere får du svar på i aftenenes udgave af 4-Stjerners Rejse, hvor komikeren Carsten Bang er guide i Istanbul. De fire kendte danskere besøger både Asien og Europa på en og samme sejltur. Efter en dejlig sejltur på Bosporus Strædet står den på tyrkisk fiskesandwich, som ikke helt falder i Lars Rasmussens smag.

Episode 27

Stand-up'eren Geo er en sjov mand, og det bærer dagens program bestemt præg af. Gå ikke glip af de fire kendte danskere i traditionelt tyrkisk bad eller som pandekagesælgere og få svar på, om shawarmaen egentlig stammer fra Tyrkiet.

Episode 28

Det er blevet håndboldspilleren Lars Rasmussens tur til at være guide for sine rejsekammerater i Istanbul, og selvfølgelig skal de fire rejsefæller lave noget fysisk. Se med, når de fire kendte danskere udfordres på både motorik og højdeskræk, find ud af, om Lars selv laver aftensmaden, eller om han sætter andre til det. Det er også i aften at der skal kåres en vinder.

Episode 29

De fire realitystjerner Hannah og Melissa fra De Unge Mødre og Nicky og Brian fra Singleliv er taget til Lalandia for sammen at tilbringe fire dage. Og den første vært er Brian, som er vild med lego ¿ så hvad er mere naturligt end at lave en Lego-konkurrence, hvor det gælder om at bygge det fedeste hus? Ejendomsmægleren Jan Fog dukker op, og bedømmer husene, og om aftenen laver Brian frikadeller til de andre.

Episode 30

Hannah er vært på andendagen i Lalandia, og det skal vise sig at blive en dag med masser af konkurrencer og fysiske strabadser. Hun har nemlig forberedt en udfordringsbane for de andre, som både byder på armgang, dykning i grotte og svømning i stærk strøm. Efter anstrengelserne bedre Hannah de andre om at skrive en sang til hende, mens hun forbereder aftensmaden.

Episode 31

Nicky fra Singleliv synes at hans rejsekammerater Hannah, Melissa og Brian trænger til noget frisk luft, og inviterer derfor på en tur i Givskud Zoo. Her får de lov til at afprøve jobbet som dyrepassere, hvilket blandt andet indebærer at fodre næsehorn og at blive spyttet på af en chimpanse. Mens gæsterne bager giraf-brød, forbereder Nicky en lækker culottesteg til aftensmaden.

Episode 32

Melissa er kendt fra De Unge Mødre, men er i dag vært for sine tre rejsekammerater i Lalandia. Og det bliver en dag i modens tegn, når de fire kendisser skal have sat hår, lagt make-up og iklædes lækkert tøj ¿ for derefter at gå modeshow for de andre gæster i Lalandia. Det er også dagen, hvor der er finale, og en vinder skal kåres.

Episode 33

Når Camilla Miehe-Renard i aften er vært for Kaare Sand, Zindy Laursen og Kia Liv Fischer i 4-Stjerners Rejse i Playitas, tager hun sine deltagere med ud på gyngende grund. De skal nemlig ud på en spændende fisketur. Derudover får hendes gæster en på opleveren, når de bliver sat til at skaffe ægte Aloe Vera til Camillas salat, som skal bruges til om aftenen, hvor gæsterne bliver inviteret på lækker middag.

Episode 34

I aften bliver vi taget med på forskellige oplevelser sammen med Kaare Sand, der er på 4-Stjerners Rejse i Playitas med Camilla Miehe-Renard, Zindy Laursen og Kia Liv Fischer. Hans gæster bliver testet i lidt af hvert, blandt andet om de kan dykke i pool efter en flaske champagne og hvor gode de egentlig er til at danse flamenco. Kaare inviterer til middag på en lokal spansk bar, hvor det ender med en lille smagsprøve på Kaares version af, hvordan en spansk guitar skal spilles.

Episode 35

I aften er det Zindy Laursen der er vært for Kaare Sand, Camilla Miehe-Renard og Kia Liv Fischer i 4-Stjerners Rejse i Playitas. Her byder hun sine gæster på alt fra morgengymnastik ved solopgang til kajaksejlads. De andre deltagere får til opgave at lave en energidrik, som, til deres store overraskelse, skal bedømmes under middagen af Triatlon-atlet Rasmus Henning. Til middag byder Zindy på en vaskeægte Gordan Ramsay inspireret menu.

Episode 36

Kia Liv Fischer byder i aften velkommen til Playitas, når hun i 4-Stjerners Rejse er vært for Kaare Sand, Zindy Laursen og Camilla Miehe-Renard. Kia elsker karnevalsstemning og kreerer en dag i Karneval tema, dette går blandt andet ud på at hendes gæster får til opgave at lave en piñata, som er en typisk spansk udklædning, derefter skal de lære hvordan man fejrer og danser rigtigt til karneval på spansk maner. Aftenen sluttes af med middag som både står på tigerrejer og burger, endnu engang i et karneval inspireret tema.

Episode 37

Vores 4-Stjerners Rejse kok, Thomas Rode, er denne gang ikke i selskab med 4 kendte, men er selv taget ud i verden, nemlig til Mauritius i det Indiske Ocean. Her skal han møde nogle af øens ypperligste kokke, og lære tips og tricks fra det lokale køkken. Hver dag får han en ny udfordring af en lokal kok, og har så een dag til at fremstille en menu som skal indtages af 4 lokale. Og så er det Thomas tur til at få kokkehuer og stjerner, og det viser sig ikke at være helt så nemt. På Mauritius er også Thomas Herman fra Restaurant Herman, der er med i en kokke konkurrence. Thomas og Thomas indgår et væddemål, vil det lykkes Herman at vinde konkurrencen? I aftenens program møder Thomas køkkenchefen på et stort hotel. Han får til opgave at lave en middag til fire kritiske dommere fra Mauritius. Han tager på et marked og finder en masse eksotiske produkter, og på den udendørs grill tilbereder han herefter blandt andet kylling i karry. Men bedømmelsen fra de lokale kommer lidt bag på ham. Samtidig har Thomas Herman mødt den kok, han skal føre frem som vinder ved kokke konkurrencen.

Episode 38

Thomas er taget på besøg på en af Mauritius mest kendte restauranter 'Belle Creole', der er kendt for sine typiske lokale retter - og de bedste af slagsen. Thomas får til opgave at tilberede en middag for fire meget kritiske gæster, hvor en af dem er intet mindre end restaurantejeren selv. Og Thomas Herman har konflikter med sin kok, der ikke er enig i, hvad der skal til, for at de kan vinde konkurrencen.

Episode 39

Thomas er taget ud i junglen med Hajis, en super dygtig, men ret fåmælt kok. De samler friske råvarer ind i junglen, og Thomas må svede og blandt andet kravle i træer for at det lykkes. Hjemme i et stort udendørs køkken tilberede han en middag for to, og hvor mange kokkehuer giver det ham så? Thomas Herman sveder også. De sidste detaljer før den store dag, konkurrencen, skulle være på plads, men det er de langt fra.

Episode 40

Thomas' tema er i dag havet. Han snorkler efter søpindsvin i det hajfyldte farvand. Og denne dag presser ham rigtig meget. Han får nemlig besøg af de samme gæster, som i mandags ikke var imponerede af hans alt for milde karry. Så i dag giver han den gas på stranden. Mon de kritiske gæster kvitterer med flere kokkehuer end sidst? Samtidig er det Hermans store aften. Vil det lykkes for dem at vinde konkurrencen?

view